Biografi for: Alexander Julius Hansen
"Entreprenør Alex I. Hansen fylder 75 aar.
Fra lygtetænderdreng til amtsraadsmedlem.
I slutningen af det nittende aarhundrede - før gadelygter og elektrisk gadebelysning var dukket op - havde Hørsholm et saakaldt »Lygtetænderlaug«, der sørgede for at tænde og slukke datidens petroleumslygter, og dette laugs formand var skomagermester A. Hansen, som da boede paa Torvet. En skønne dag sagde en af lygtetænderne sin plads op, og skomagermester Hansens søn, Alex I. Hansen, maatte overtage jobbet, som han iøvrigt passede til alles tilfredshed, ogsaa naar det gjaldt om at dæmpe lyset, medens en af byens kendte borgere blev lodset hjem i en tilstand, der ikke taalte alt for megen beskuelse.
Det var den senere entreprenør, sogneraadsformand og amtsraadsmedlem Alex I. Hansens første indsats i det offentliges tjeneste - en indsats, der gennem de 75 aar, som paa fredag er forløbet siden hans fødsel, er blevet mangedoblet og gjort paa en maade, saa ikke alene Hørsholm By, men vide kredse over hele Frederiksborg Amt, har grund til at sige ham tak. Saa selv om lillejuleaftens dag er en dag med stor travlhed i mange hjem, skal der alligevel afses tid til at lykønske og gratulere en mand, som har fortjent al den hyldest, der kan ydes ham.
Efter skoleaarene i Hørsholm kom Alex I. Hansen i lære hos afdøde murermester Hans Pedersen, og den 2. februar 1911 - altasa for næsten 50 aar siden - startede Alex I. Hansen det entreprenørfirma, der kom til at gøre hans navn kendt langt ud over hjembyens grænser. Det vil føre for vidt her at omtale firmaets udvikling, men lad os blot nævne nogle enkelte af de mangesidige opgaver, det har paataget sig. Der er - som et af de første store arbejder - ombygningen af Hørsholm Klædefabriks maskinhus, kloakeringen af Hørsholm og Rungsted, dobbelt-sporet mellem Rungsted og Snekkersten, Hørsholm Raadhus, fabrikken Tretorn i Helsingør, kommuneskolen i Birkerød, statsskolen i Hillerød, kulbrydningen paa Bornholm, Den nye Strandvej i Nivaa, og i løbet af kort tid gaar man i gang med den nye kommuneskole i Rungsted. Selv om Alex I. Hansen i de senere aar har overdraget det væsentlige af arbejdet i entreprenørfirmaet til sønnen ingeniør Frede Hanser, som i 1944 indtraadte i firmaet, er det alligevel hans store årbejde, viden og indsigt, der - bogstaveligt taget -bygges videre paa.
Den tillid, der hurtigt kom til at være omkring Alex I. Hansen, gav sig ogsaa udslag i en række tillidshverv, baade inden for faglige organisationer og i det offentlige liv. Allerede i 1918 valgtes Alex I. Hansen til formand for Haandværkerforeningen, et hverv han bestred lige til 1944, hvor han udnævntes til æresmedlem I 1925 valgtes han første gang til medlem af det daværende sogneraad, af hvilket han var medlem til 1946 perioden 1937-42 sogneraadets formand. Herfra gik vejen ogsaa ind amtsraadet, hvoraf han blev medlem i 1935, og i 22 aar, indtil 1957, repræsenterede han her Det konservative Folkeparti. Inden for amtsraadet havde han en række store opgaver, ikke mindst som formand for sygehusbestyrelsen i Usserød, og naar vi i dag har det store, moderne sygehus, saa skyldes det ikke mindst hans personlige indsats i amtsraad og sygehusbestyrelse.
Ude omkring i amtet kender man ogsaa Alex I. Hansen i hans hverv som repræsentant for Østifternes Kreditforening, et hverv han har bestridt siden 1930, og alderen hindrer ham ikke i fortsat at tage sine ture rundt i sit store distrikt, hvor hans faglige dygtighed og hans store forhandlingsevne har gjort, at man ogsaa paa dette felt respekterer ham som faa.
Meget mere kunne siges om Alex I. Hansen, men lad os til slut blot tænke paa ham ogsaa som hjemmets og som familiens mand. Mange har gennem aarene lært at sætte pris paa ham ogsaa i denne egenskab, og som familiens nestor har han ogsaa den samlende egenskab, der har ført ham saa vidt frem og har gjort ham til den gode borger i sin by, man ser op til og sætter pris paa. Derfor skal hyldesten paa fredag i fuldeste maal gælde mennesket Alex I. Hansen. Det er ikke tilfældigt, han altid omtales som »mester«, for mester er han i sit arbejde som i sin livskunst. Maaske netop derfor runder han de 75 aar som et menneske, der lever med i livet, nyder livet og forstaar at gøre livet til en nydelse for de mennesker, der har haft den lykke at lære ham at kende."
Ugebladet
Udmærkelser: R.
Vidne til: Arne Viggo Hansen #23 Døbt 14 juni 1914 St. Stefans Kirke, København