Min mormor, Ida Karlsson, blev født i 1878 i Berg, Tving, Blekinge. I 1905 flyttede hun til København, hvortil hendes to søstre og storebror også kom til at bo. Storebroderen, Sven Ernst Karlsson Sandberg flyttede senere tilbage til Blekinge. Han var Överbanmester i SJ.
Mange af min mormors aner var Bådsmænd i Karlskrona.
Sven Ernst Karlsson Sandberg var gift to gange og have i alt 12 børn, hvoraf de to var adopteret.
Siden 1948 har jeg, sammen med først med min far og siden også med min mor og bror, ofte besøgt Ernst og hans anden hustru Hildegart i deres hus i Törnåkra, hvor vi altid fik det bedste rum at sove i, selv sov de så i stuen på slagbænke m.m.
Vi blev altid budt velkommen med åbne arme, og tante Hildegart diskede op med lækkerier fra "spisen", komfuret, hvor lækre kyllinger, roulader og sødt brød blev tillavet.
Fra 1948 og frem, besøgte vi min mors 32 kusiner og fætre i Sverige. De var bosat i Malmø, Sølvesborg, Jämjö, Törnåkre, Fågelmare, Skogsbackan, Lidhult, på Gotland og i Stockholm.Link til anetavler og data ---> Blekinge