Forord til den i 1998 udgivne Krønnike.

Med den foreliggende bog er et mangeårigt ønske, om at udgive vores slægtstavle, blevet opfyldt.

Meget af det grundlæggende materiale har været til stede i mange år, men tidsnød har gjort, at det først indenfor det sidste år har været muligt at, at foretage en virkelig bearbejdelse, så udgivelse nu kan finde sted. Professionel assistance har ikke været anvendt.

De kortfattede beskrivelser af Anders og Birta Martines hjem og børn, er fortrinsvis baseret på deres børns videregivelse af indtryk og oplevelser fra barndomshjemmet.

Der foreligger desværre meget lidt skriftligt materiale, derimod har der været en del fotografier til rådighed, som kan være med til at underbygge beskrivelsen af hjem og børn.

Der er vedlagt et afsnit om Rødegård i Vallerød, som var en af de gårde, der har været i slægtens besiddelse. Den ligger stadig på Vallerødgade nr. 6C, og som det fremgår af slægtstavlen, er det herfra Birta Martines slægt stammer. Dette afsnit er blevet udarbejdet af civilingeniør Poul Væver Petersen, som selv bor i området, i forbindelse med at han i Hørsholm Egns Museums årbog for 1992, havde et meget detailleret indlæg om gårdene i Vallerød. Til stor hjælp har Poul Væver Petersen også været ved udarbejdelsen af slægtsregisteret, til hvilket han har tilført mange nye oplysninger til det oprindelige materiale.

Uddybning af slægtsregisteret kan udmærket videreføres indenfor hver sin gren af familien, med mindre der er et udpræget ønske om det modsatte. Registeret indeholder i dag data over 348 nulevende og afdøde personer og vil, hvis det skal videreføres i fuldt omfang, kræve stor opbakning fra familien. Skulle nogen ”falde” over ukendte forfædre kunne det være spændende at ajourføre registeret. Alle informationerne er registreret i et slægtsforsknings program ved navn Brothers Keeper, og dataene kan udveksles elektronisk med andre slægtsforskere, hvis der skulle være ønske herom, delvist eller i fuldt omfang.

Det har været en glæde og opmuntring, at alle, vi har været i forbindelse med, har omfattet vort arbejde med stor interesse.

Hjertelig tak skal rettes til alle der har gjort det muligt at udsende denne bog. En speciel tak til civilingeniør Poul Væver Petersen, hvis bidrag og interesse for udgivelsen har betydet meget for det samlede resultat.

Til Hørsholm Egns Museums medarbejdere, som beredvilligt har fremskaffet oplysninger og billedmateriale bringer vi vor bedste tak.

Børge K. Hansen har velvilligt gennemlæst ”krøniken” og er fremkommet med adskillige bemærkninger samt supplerende oplysninger, hvilket vi takker for.


August 1998


Jens Thorkil Hansen                Marius Hansen



Link til anetavler og data ---> hoersholm
 

Anders Hansen

Anders Hansen blev født den 27. april 1852 i Damsholte (Gunderød), som femte barn af en søskendeflok på seks. Huset findes stadig på Damsholtevej 27. Om de første år af hans liv foreligger der ingen optegnelser eller mundtlige overleveringer.

Hvor han har gået i skole vides ikke, men det har antageligt været i skolen i Grønnegade, som ikke ligger langt fra Damsholte.

Efter endt skolegang kom han i skomagerlære, men hvor har vi ikke kendskab til. Efter læretiden har vi bedre mulighed for at følge hans livsforløb.

Som tolvårig oplevede han nederlaget i 1864 og hans sindelag og nationale indstilling blev dybt præget af denne begivenhed.

Sin værnepligt aftjente han ved 2-regiment. Det var et af de regimenter, der havde ydet en fremragende indsats under krigen i 1864. Regimentet var, da Anders aftjente sin værnepligt, garnisoneret på Kronborg.

Som det var almindeligt i sidste århundrede og i begyndelsen af dette, gik man på det der bliver kaldt ”at gå på valsen”, når man havde fået sit svendebrev, dels for at udvide sin viden om sit fag og dels for at opleve andre forhold. Hvor turen gik hen og med hvem foreligger der intet om, men det var almindeligt, at den gik til de sydligere himmelstrøg.

Den 1. oktober 1875 indgik han ægteskab med Birta Martine Jensen, og de flyttede ind i ejendommen Møllergården på torvet i Hørsholm.

Samme år nedsatte han sig som selvstændig skomagermester i Hørsholm, og indrettede sit værksted i bagbygningen til Møllergården.

De var unge mennesker da de blev gift, hun var 20 år og han 23.

Hørsholm var i sidste århundrede en lille provinsby, indbyggertallet i 1860 var på 655, men steg dog frem til år 1900 til omkring 900 personer.

På den tid blev skotøj håndsyet, og som skomagermester havde man skomagersvende ansat, en overgang var der ansat 15 svende.

Forretningen fik med årene et anset navn, som udviklede en vidtstrakt kundekreds, der omfattede en stor del af Nordsjælland. Som bekendt var transportmulighederne i forrige århundrede af en anden karakter end nu tildags, hvilket betød at leverancerne til kunderne fortrinsvis blev leveret via apostlenes heste, og så kom den med årene større børneflok ind som et væsentligt aktiv. Kystbanen blev først åbnet i 1897.

Efter 13 år på torvet, byggede Anders og Birta i 1888 på en nyindkøbt grund på Usserød Kongevej 17, en ny ejendom med tilhørende værksted. Her fik familien deres faste bopæl i resten af deres liv.

Efterhånden som maskin fremstillet skotøj blev mere almindeligt, gik forretningen over til salg af disse varer, men der forblev dog en skomagersvend på værkstedet, til at udføre reparationer, forsålinger m.m.

Udover sin forretning deltog Anders også meget i det offentlige liv, og at han var i besiddelse af initiativ, kan bedst ses af de mange hverv, han påtog sig igennem årene.

Den 10. Maj 1908 blev han udnævnt til sognefogde for Hørsholm Birk østre del, deraf fulgte, at han også blev lægdsforstander. Det var den person, man meldte sig til, når man blev udskrevet til soldat. Når der blev afholdt session var lægdsforstanderen altid tilstede. Her havde han den tilfredsstillelse at kunne ”fremstille” flere af sine børnebørn.

Han var i en årrække bestyrelsesmedlem i Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn, og var i den egenskab med til det grundlæggende arbejde for gennemførelsen af Hørsholm Tekniske Skole. Skolen havde til huse i den ejendom som i dag ligger på Rungstedvej nr. 13.

Den sag som nok stod hans hjerte nærmest var ”Sygekassen for Hørsholm og Omegn”. Han var med til at starte denne i 1885 og formand for den i næsten 50 år.

De sociale forhold vi har nu tildags, kan ikke på nogen måde sammenlignes med dem man havde i 1885. Der var virkelig social nød, og når man læser lovene for Sygekassen som gjaldt fra dens start, kan man ikke andet end at imponeres over den fremsynethed, der lå til grund for denne. Man tænkte sig om, der var ikke så mange penge til rådighed.

For den indsats Anders Hansen havde gjort i alle disse år i samfundets tjeneste, blev han af Kong Christian den X, den 4. april 1925, tildelt fortjenstmedaljen i sølv.

I 1939 lukkede han sin forretning efter at have haft den i 64 år. Dette var umiddelbart inden 2. Verdenskrig brød ud.

Den 16. marts 1941 afgik han ved døden efter en kortvarig sygdom, og blev begravet i familiegravstedet på Hørsholm Kirkegård, ved siden af sin hustru og deres yngste søn.

Gravstedet er bibeholdt og er et smukt gravsted, som ligger umiddelbart tæt ved indgangen fra Folehavevej.


Birta Martine Jensen

Birta Martine Jensen var født i Usserød d. 22. april 1855, datter af spinder Ole Jensen og Inger Marie Olsdatter og andet barn af fem.

Birta’s mor var født på Hedvigsgård i Vallerød, hvor slægten som det fremgår af slægtstavlen, har boet så langt tilbage som ca. 1680. Det var først på det tidspunkt der blev indført kirkebøger i Danmark, så det er rimeligt at antage, at slægten har haft deres bopæl i Vallerød, også før 1680.

Der foreligger ikke optegnelser om perioden op til hendes giftermål i 1875, men hun har antagelig været beskæftiget med det huslige, som dengang næsten var det eneste kvinder beskæftigede sig med.

Hun fødte sit første barn i december 1877 og indtil juli 1887 yderligere seks.

Selvom der var pigehjælp dengang, må det have været en opgave af et omfang, som nutidens mennesker, kan have svært ved at fatte.

Hendes samtidige har omtalt hende som en meget dygtig kvinde, der forstod at disponere sin tid. Det var ikke ualmindeligt, at hun stod op klokken 5 for at udføre havearbejde, herunder også havearbejde i de høje kirsebærtræer.

Så vidt det har kunnet efterforskes, var mænd dengang i almindelighed ikke de store ”hjemmehjælpere”, hvilket ikke gjorde kvindens arbejdsbyrde mindre.

Hendes samtidige har omtalt hende som en meget venlig, imødekommende og meget flittig person, med en fast karakter. Det har været nødvendigt, når det betænkes, at der udover børneflokken var op til 15 svende ansat på værkstedet, samt skotøjsforretningen, der også skulle passes.

I begyndelsen af 1919 blev hun indlagt på Usserød Sygehus hvor hun blev opereret for en underlivssygdom. Hun vågnede ikke op efter operationen og døde den 12. Februar.

Hun blev begravet ved siden af sin yngste søn i familie gravstedet på Hørsholm Kirkegård, hvor han var blevet begravet 3 måneder tidligere.


Marius Hansen

Familiens yngste søn Marius, der blev født d. 29. juli 1887, har kun få nærmere kendskab til. Kun de af børnebørnene, som er født omkring 1910 har svage erindringer om ham. Desværre døde han allerede i 1918.

Han blev udlært som gartner, men som det også gjaldt for hans søskende, fortsatte han sin uddannelse uden for Hørsholm og Danmarks grænser. Han rejste ud i verden til videre uddannelse indenfor sit fag. Han opholdt sig i en længere periode i London. Det viste billede er fra Kew Garden i juli måned 1910. Han fortsatte sin uddannelse i Frankrig og afsluttede rejsen med et ophold på det internationalt kendte havebrugscenter Vilvorde i Belgien.

Hans bror Alex. (Alexander Julius) havde startet sit eget murer- og entreprenørfirma i 1911. Her blev han ansat efter hjemkomsten og havde bl.a. kloakarbejde som sit område.

Billedet af Marius giver indtryk af den ranke personlighed han var. Han var meget vellidt i familien og var i besiddelse af en betydelig charme, hvilket især blev bemærket hos det modsatte køn.

Han døde desværre allerede d. 6. november 1918 af den spanske syge, og blev begravet på Hørsholm Kirkegård i familie gravstedet.

Ved gennemgang af slægtstavlen kan det, mærkeligt nok, konstateres, at hans ældre bror Peter døde nøjagtigt 60 år senere, nemlig d. 6. november 1978.
 

Barndomshjemmet

Hvordan var et hjem for ca. et hundrede siden i et forholdsvis centralt område, efter datidens forhold, og placeret i et rimeligt socialt plan?

Som nævnt var der seks (syv) børn i ægteskabet. Det indtryk børnene har efterladt til de efterfølgende generation er, at det var et stabilt borgerligt og smukt hjem de kom fra. Opdragelsen lå i kærlige, men faste rammer, hvilket også indebar, at en endefuld eller en på ”kassen”, lå inden for mulighedernes grænse, såfremt spillets regler ikke blev overholdt. Det må her tages i betragtning at en så tæt aldersmæssig sammensætning af børnene gav større muligheder for udfoldelser.

Skolegangen foregik i Usserød Skole, som lå på Usserød Kongevej nr. 54, bygningen er der endnu.

Børnenes lærer hed Frederik Severin Petersen, og han var den eneste lærer på skolen. Han var kendt på egnen som en dygtig lærer, men også som en munter person med megen humoristisk sans. Oprindeligt ville han have været sømand, men han opgav dette til fordel for læreruddannelsen.

Fotografiet på side 9 viser skolen omkring 1890, og de ældste af Anders og Birta’s børn må være med, men fotografiet er ikke så tydeligt, at de kan udpeges.

Det må have været en god skole, hvor de grundlæggende fag som dansk, regning og skrivning har haft førsteret. Dette kan den dag i dag bevidnes ved læsning af de breve m.m. som børnene flittigt sendte til nær og fjern.

Sønnerne fik alle en håndværksmæssig uddannelse efter endt skolegang. Den ældste søn Hans, blev uddannet som tømrer og Peter som maler, dog først efter han havde været med skoleskibet Georg Stage i et sommerhalvår og derefter, fornuftigt af sine forældre, blev sat i malerlære. Alex. blev uddannet som murer og yngste søn Marius, blev gartner.

Man må sige at det var vel gennemtænkt, for her var alle muligheder for at få udført hjemmets vedligeholdelses arbejder.

Som tidligere nævnt var Hørsholm ikke en by med mange indbyggere, under 1000 op til år 1900. Indtil 1897 hvor Kystbanen blev åbnet, var Holte den nærmeste trafikale by. Nordbanen fra København over Holte, Hillerød, Fredensborg til Helsingør, var blevet åbnet i 1863. Transporten til Holte kunne enten foregå på Apostlenes heste, eller med Ole Møllers lukkede dagvogn med halm i bunden.

Der var en transportmulighed til. Om sommeren sejlede der dampskib fra København til Helsingør, som medtog passagerer, og som ankrede op langs kysten ved de forskellige fiskerlejer, hvorfra passagererne blev sejlet ud til skibet i en robåd. Det var forståeligt, at livet i et lille stille samfund, som Hørsholm var dengang, gav sig udslag i, at man gerne ville se andre forhold og uddanne sig mere indenfor sit fag. Denne udlængsel resulterede i ikke så få udlandsophold.

Martha rejste til Amerika hvor hun var guvernante i flere år. Hun vendte tilbage til Hørsholm og giftede sig med Ludvig, som senere blev appreturmester på den Kongelige militære Klædefabrik i Usserød.

Agnes blev gift med Chresten Stendis, som var uddannet tømrer. Inden giftermålet rejste han nogle år i Sydafrika. Efter hjemkomsten og bryllup, boede de i Smørum, og senere mange år i Tårbæk, hvor de havde en købmandsforretning.

Hans rejste til Amerika, hvor hans tilkommende Jensine ventede ham, og hvor de blev gift. De rejste senere tilbage til Danmark, hvor de slog sig ned i Brønshøj, og i mange år havde en kiosk, tobaks- og boghandel.

Peter rejste også til Amerika, og var der i 3 år. Efter en alvorlig tyfus infektion, rejste han tilbage til Danmark. Her nedsatte han sig i Hørsholm som malermester, giftede sig med Katharina, og åbnede en tapet- og farvehandel, som først blev afhændet i 1963.

Alex. blev hjemme og startede i 1911 sit murer- og entreprenørfirma, som stadig eksisterer i bedste velgående. Han giftede sig med Mimi, som var søster til Ludvig, Marthas mand.

Marius er omtalt tidligere og der er kun at tilføje at han døde ugift.

Der må have været givet mange gode rejsebeskrivelser, når de berejste børn var samlet hos forældrene.

De bøger der er udkommet om livet Hørsholm giver det indtryk at selskabeligheden var ret udbredt. Der blev afholdt skovfester i Slotsparken, spillet friluftsteater samme sted, og ikke at forglemme, blev der afholdt dyrskuer på ridebanen.

Hørsholm Hotel var rammen om mange fester. Her blev der spillet dilettantkomedie, holdt juletræsballer med håndværkerforeningen som primus motor. Ligeledes afholdtes den kendte Skt. Hans fest på Bøgebakken i Rungstedskoven.

Familien med børnebørn, samledes altid på forældrenes fødselsdag. På Anders fødselsdag blev der altid serveret forloren skildpadde m.m., derefter spillede mændene l’hombre og damerne Bridge.

Link til anetavler og data ---> hoersholm